top of page
WELA - Contour Map - Smooth - Hvid.jpg

Ny Trivselsøkonomisk Regnemodel

En ny, banebrydende regnemodel skal sikre, at politiske beslutninger bliver truffet på baggrund af økonomiske analyser, der kan tage højde for trivsel, sammenhængskraft, demokrati, omsorg, teknologi, klima og natur.

Udgangspunkt

Danmark træffer i dag økonomiske beslutninger med blinde vinkler. De modeller, der ligger til grund for politiske prioriteringer, kan i begrænset omfang vise, hvad beslutninger betyder for trivsel, sammenhængskraft og natur - særligt på lang sigt.

 

Med projektet "Ny trivselsøkonomisk regnemodel" igangsætter WELA udviklingen af nye regnemodeller, der kan analysere realistiske fremtidsscenarier med trivsel, social sammenhængskraft, demokrati og planetære grænser som centrale mål – ikke blot som sekundære bundlinjer ved siden af økonomien.
 

De klassiske økonomiske regnemodeller er udviklet til at evaluere marginale ændringer af en given politik under relativt stabile forhold. Det betyder, at de har svært ved at indfange netop disse dynamikker og deres langsigtede konsekvenser. De kan kun i begrænset omfang vurdere, om fx forebyggelse kan betale sig, eller hvad det betyder for samfundet, når social sammenhængskraft, demokrati eller naturens tilstand forvitrer.

En banebrydende regnemodel

Projektet bygger på verdens førende systemdynamiske modeller, som er udviklet netop til at analysere komplekse systemer med naturlige og sociale tippepunkter. Det er den type mekanismer, der kan føre til kollaps i både økonomi, natur og samfund.

I stedet for at kigge på små "marginale" justeringer, så kan systemdynamiske modeller tage højde for, hvordan ændringer i politik, adfærd eller rammevilkår kan forplante sig gennem systemet og føre til store skift – og hvor små, målrettede indgreb potentielt kan skabe store kaskadeeffekter.

Derudover er det nyt, at modellen ikke kun tæller det, der kan omsættes til kroner og øre. Den tager højde for:

  • trivsel og livskvalitet

  • social sammenhængskraft og tillid

  • naturens bæreevne og økosystemers robusthed

Alt sammen som strukturelle drivkræfter for samfundets udvikling. Dermed bliver det muligt at analysere effekterne af en given politik på samfundet og ikke blot på BNP.

WELA’s regnemodel skal bygge på de førende i verden

WELA’s nye regnemodel tager afsæt i to af verdens førende systemdynamiske modeller: Earth4All‑modellen og EuroGreen‑modellen.

Projektet vil få tre konkrete outputs:

  • Vi udvikler en dansk Earth4All‑rapport. Den vil belyse, hvordan Danmark kan bevæge sig fra et “for lidt, for sent”‑scenarie til en “systemforandring” gennem fem afgørende vendepunkter på følgende områder: (1) fødevareproduktion, (2) energiproduktion, (3) ulighed og fattigdom, (4) ligestilling og omsorgsarbejde og (5) AI teknologier.

  • Vi opbygger kompetencer i systemdynamisk modellering, hvilket betyder at vi kan inddrage andre eksperter end økonomer til at medudvikle modellen, og at vi fremover vil kunne modellere  på andre trivselsøkonomiske spørgsmål – fx vedr. folkesundhed, forebyggelsesindsatser, eller regional udvikling.

  • Vi samarbejder med forskerne bag både de to førende systemdynamiske modeller i verden – hhv. Earth4All og EuroGreen - mhp. at bygge den første systemdynamiske model af den danske økonomi. Den skal kunne bruges til at vurdere de langsigtede effekter af politik på trivsel, sammenhængskraft, demokrati, klima og natur samlet.

 

På den måde binder projektet verdens førende internationale modeller sammen med danske data og danske politiske spørgsmål.

Earth4All‑modellen er udviklet af et internationalt forskerkonsortium under Club of Rome og Stockholm Resilience Centre som en videreudvikling af arven fra Limits to Growth.

Modellen kortlægger koblingerne mellem økonomi, samfund og natur – fx mellem befolkning, ressourcer, fødevarer, energi, ulighed, trivsel og social tillid – og viser, hvordan forskellige politiske scenarier (“for lidt, for sent” vs. “Det store spring”) påvirker menneskelig trivsel på en begrænset planet.

EuroGreen‑modellen er samtidig state of the art inden for økologisk makroøkonomi.

Den anvender systemdynamik til at analysere samspillet mellem sektorer (energi, industri, landbrug, husholdninger, offentlig sektor) og ressourceforbrug over tid, og til at teste effekterne af fx CO₂‑afgifter, grønne investeringer og fordelingspolitik på både økonomi, beskæftigelse, klima og social ulighed.

WELA’s nye regnemodel udvikles i tæt samarbejde med de to respektive forskerhold fra Club of Rome og University of Pisa, samt et dansk forskerhold af økonomer ved Aalborg Universitet. For at sikre modellens validitet og kvalitet, vil de førende danske forskere fra diverse relevante fagligheder ydermere bidrage i udviklingen.

Relevans for dansk politik -og internationalt fokus

Danmarks firkløverregering peger i regeringsgrundlaget på, at de vil nedsætte en kommission, der skal arbejde med trivselsøkonomi. Det er et vigtigt første skridt for at sikre et bæredygtigt grundlag til at træffe politiske beslutninger fremadrettet.

Det fokus taler direkte ind i en global tendens. Mere end 90 lande – inkl. Danmark og adskillige andre EU-lande - er gået sammen i Coalition of Finance Ministers for Climate Action (CFMCA) for at bringe klima og trivsel ind i kernen af de makroøkonomiske modeller. Koalitionen peger bl.a. på at systemdynamiske modeller som en mangelvare i finansministeriernes værktøjskasse.

WELA’s nye trivselsøkonomiske regnemodel er direkte svar på såvel den danske regerings og CFMCA’s efterspørgsel med fokus på danske forhold og en trivselsøkonomisk forståelsesramme.

For politikere og embedsmænd på Christiansborg giver WELA’s nye regnemodel:

  • et beslutningsgrundlag, der synliggør langsigtede konsekvenser for trivsel, natur og demokrati – ikke kun kortsigtede budgeteffekter

  • mulighed for at teste politiske forslag i scenarier, hvor sociale og økologiske tippepunkter tages alvorligt

  • bedre offentlig og faglig debat om, hvilke antagelser der styrer modellerne – og dermed hvilke politiske valg vi faktisk træffer, når vi “følger regnemodellerne”.

bottom of page