Lea Fick Køhn
Sekretariatschef
Leas motivation for at arbejde med trivselsøkonomi udspringer af en overbevisning om, at et bæredygtigt økonomisk system ikke alene handler om penge, men i lige så høj grad bør fokusere på menneskers trivsel. Hun er drevet af et ønske om at udvikle løsninger, der integrerer økonomisk udvikling med menneskelig velfærd og samtidig skaber værdi for både organisationer og samfundet som helhed.
Lea har en baggrund i at udvikle og opbygge impact-orienterede organisationer. Hun har arbejdet i flere positioner i økosystemet og har omfattende ledelseserfaring. Lea har udviklet og ledet store programmer med fokus på vidensgenerering, innovation, samskabelse og systemforandring, og hendes arbejde har haft fokus på at skabe positiv forandring for de mest sårbare og udsatte grupper. Derudover er Lea erfaren i at navigere i komplekse systemer og bringe aktører sammen for at skabe langsigtede resultater. Lea har tidligere bl.a. været impactchef i Socialt Udviklingscenter og programchef i Rockwoolfonden. Derudover har Lea mange års erfaring i NGO-sektoren og i kommunalt regi.
I sin rolle hos WELA vil Lea bidrage til at skabe og udvikle en impact-orienteret organisation, der kan indfri den store mission og skabe bæredygtig forandring. Hun vil styrke WELA’s evne til at udvikle metoder og strategier til “ny økonomisk tænkning” og systemforandring med sine erfaringer inden for samskabelse samt fremme samarbejde på tværs af aktører.
Lea er et familiemenneske og mor til tre børn. Hun værdsætter tid med venner og familie og sætter pris på oplevelser, der skaber nærvær. Lea er tit at finde på sidelinjen eller på stadion i weekenderne og har en stor forkærlighed for fodbold. Udover dette nyder hun yoga og vinterbadning som et frirum.
