Karoline Klinte
Studie-praktikant
Karolines motivation for at arbejde i WELA er forankret i hendes tro på, at vi gennem indførelsen af en trivselsøkonomi kan løse nogle af de grundlæggende udfordringer, som samfundet står overfor. Hun finder inspiration i samarbejde, hvor man tænker stort og tør udfordre de etablerede måder, vi opfatter og handler på, og hun understreger, at samtalen alt for sjældent handler om, hvordan vi skaber en meningsfuld hverdag og en bæredygtig fremtid – både for os selv og for kommende generationer.
​
Karoline er kandidatstuderende i sociologi med en særlig interesse for, hvordan viden bliver produceret og anvendt i forskellige organisatoriske og politiske sammenhænge. Hun er optaget af, hvordan mennesker påvirker hinanden og formes af samfundets strukturer og tror på, at nysgerrighed er afgørende for at forstå, hvad der driver og motiverer mennesker. Karoline mener, at denne indsigt kan hjælpe os med at finde fælles løsninger, der både tager hensyn til den enkeltes behov og samtidig giver plads til frihed og selvbestemmelse.
​
I det næste halve år skal Karoline være praktikant hos WELA, hvor hun primært vil bidrage til projekterne Sammen om Hinanden og Meeqqat Toqqissillutik Ornittagassaat. Her vil hun deltage i udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelser og interviews samt kvalitative og kvantitative analyser af resultaterne.
​
Privat bruger Karoline tid sammen med venner og familie, hvor hun går til koncerter, spiller tennis eller læser en god roman. Hun trives bedst i at være udenfor, og elsker at rejse for at opleve nye kulturmøder.
